Jeg læser rigtignok Ernæring og Sundhed, men jeg orker (som i at jeg synes det er dødens pølse-kedeligt!) at gnaske på grøntsager. Det er sundt, ingen tvivl om det, og jeg er sikker på at det fungerer godt for folk der ejer en brokdel mere tålmodighed end mig, men for mig, da fungerer det bare ikke. Jeg gør det til nøds, fordi jeg ved at det er sundt og jeg burde gøre det. Sådan nogle rå grøntsager, bare sådan … pyha! Så jeg leder altid efter metoder, hvorpå jeg kan få grøntager ind på en noget sjovere måde, så jeg faktisk gider. For grøntsager skal altså ikke være en sur pligt!

Denne omgang blev det til gulerodsknækbrød, som du selvfølgelig kan proppe lige den grøntsag (grove og faste af slagsen) i, som du ønsker (fx rødbede, stokken af 20150805_164524-1broccoli, pastinak).
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på knækbrød uden mel, jeg har fået af min super seje Bedstemor for et stykke tid siden. Denne har jeg udviklet videre på og blandt andet tilføjet revet gulerod.

Du skal bruge:
2 dl hørfrø
1 ½ dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 tsk. groft salt
1 tsk. bagepulver
1 ½ dl vand
½ dl olie
3 store gulerødder
1 ½ dl groft rugmel

Sådan gør du:
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Skræl og riv gulerødderne fint. Bland de revne gulerødder, vand og olie i og rør det hele godt rundt.
Klargør to bageplader og tænd ovnen på 160 grader varmluft.11910938_10207661917925695_78205269_n
Del dejen i to og placer den ene halvdel på et stykke bagepapir. Udrul knækbrødene ved at lægge et stykke bagepapir ovenpå dejen, så det hele rulles mellem to stk. bagepapir. Rul dejen så flad som kernene tillader. Gør det samme med den sidste halvdel af dejen.
Skær knækbrødene for med et pizzahjul, så er de nemmere at knække fra hianden, når de kommer ud af ovnen.

Sæt begge plader i ovnen og bag dem til de er let gyldne og sprøde i ca. 25-30 min.

God sommer!

Skriv en kommentar